Historier fra fortiden
Lokalforeningens historie er lang og fyldt med konflikter og udfordringer - med den kommunale forvaltning.
Den kommunale forvaltning har i større eller mindre grad haft et ønske om at alle selvejende, pulje og private institutioner kommunaliseres.
Det ligger i forvaltningens DNA at de gerne vil administrerer alle institutioner og at der er et ledelsesmæssigt hierarki, med forvaltningens ledelse som øverste leder.
For selvejende, pulje og private institutioner er ønsket modsat. Her ønskes det at beslutningsprocesser er så korte og nære som muligt. Ligeledes ønskes der en uafhængighed af det politiske niveau. På den måde vil forældrene få størst mulig indflydelse på deres børns vilkår.
En udvikling, der gennem mange år har været udfordret af en public management tankegang.
Der ses dog nu - endelig en delvis ny bevægelse og frigørelse fra - især den kommunale forvaltning. F.eks. gennem Fri plejehjem og større lokal frihed til skolerne.
Den selvejende og private tankegang har en lang historik. Startende med de gamle børneasyler. Op igennem 1970erne, blev der byggen mange nye institutioner. Rigtig mange af dem blev oprettet som selvejende institutioner.
Især de mange Socialdemokratiske kommuner ønskede at udvikle selvejende institutioner. Det skete bl.a. gennem landsforeningen Frie børnehaver og fritidshjem. De havde et tæt samarbejde og der var - på samme måde som i fagbevægelsen - en del sammenfald af personer, som både var aktive i socialdemokratiet og i Frie børnehave og fritidshjem.
Da fagbevægelsen og det landspolitiske blev skilt fra hinanden. Skete det samme også for Frie børnehaver og fritidshjem.
Socialdemokratiet ønskede herefter at oprette og drive institutionerne direkte i kommunerne. Oprettelse af selvejende institutioner stoppede og kampen stod en del år på om de selvejende skulle kommunaliseres. Efter et par borgelige regeringer stod valget om de selvejende og en del nye institutioner skulle oprettet/drives som private institutioner.
Frie børnehaver og fritidshjem fik sin endelig afslutning, da den gik konkurs efter en del år af være drevet uansvarlig og med samme direktør og leder.
I Køge var udviklingen at der i starten var 1 institution tilknyttet Frie børnehaver - Fuglevænget. I Borup var Ærtebjerghave også tilknyttet Frie børnehaver.
I forbindelse med kommunesammenlægningen og et massivt pres for at blive kommunaliseret, valgte vi at sammenlægge de 2 lokale foreninger og tilknytte en del selvejende til Frie Køges lokalforening.
Den modstod kommunens pres og har trods flere forsøg overlevet som lokalforening,
Desværre oplever vi en kommune der står "klar, parat til start" så snart en selvejende institution har udfordringer - og det sker for alle institutioner - Hjælpen er dog bundet op på at man samtidig kommunaliseres. Det er sket for bl.a. Torpgården og Olympen. enkelte institutioner har selv tabt ønsket om at drives videre som selvejende. Det så vi for bl.a. Frændehus - da der indførtes områdeledelse og for Ølsemagle børnehus da de udfordres af forældrepar.
Ærtebjerghave valgte selv at blive privat institution - straks herefter ønskede kommunen at presse den ved at oprette en ny idrætsinstitution på den lokale skole. Børnegrundlagt var dog ikke tilstede og der blev aldrig politisk flertal for det.
Køge børne asyl blev massivt presset af kommunen, da de indførte områdeledelse og kommunen havde et mantra om at små institutioner ikke længere var fleksible og robuste nok. Køge børne asyl havde dog en forældre gruppe med ressourcer og trods leders dødsfald i processen lykkes det at oprette og drive den som privat.
Samtidig med det var der et kommunalt ønske om at der skulle oprettes en idrætsinstitution - det hang sammen med at kommunen bejlede til et pris som årets idrætskommune. Det blev de dog ikke, men en lille idrætsinstitution blev åbnet - trods det kommunale mantra om at små institutioner ikke var robuste og fleksible nok.
Det var også lidt spøjst at kommunen ikke var bekendt med at der allerede var en idrætsinstitution i kommunen. Den var kommet da kommunen blev sammenlagt med Borup. Den var bare selvejende og forvaltningen havde svært ved acceptere dette. Det kunne ses, hver gang der kom nye institutionsoversigt ud - så var det "glemt" at Olympen skulle står som idrætsinstitution.
De tilbageværende selvejende, pulje og private institutioner, nyder fortsat stor gavn af hinandens opbakning og sparring, samt den synergi der kan opnås når man samler kræfterne på områder hvor det giver mening. f.eks. fælles oplæg, kurser, børneaktiviteter osv.
Vi har fortsat et håb om at "logik pendulet" snart vil svinge over mod større frihed, råderet samt lokal involvering på vores område. Det vil utvivlsomt betyde en større respekt og forståelse for de værdier som vi kan og gør. Måske endda en større frigørelse af den kommunale forvaltning og styrring.